I denne special dykker vi i samarbejde med www.golf.dk ned i talentarbejdet i Dansk Golf Union og ser på rejsen fra talent til landshold til professionel.
Vi taler med landstræner Thomas Brønd Poulsen, der fortæller om optagelse i udviklingstruppen, individuelle udviklingsplaner og DGUs strategier.
Mads Heller er 17 år, meget snart 18, og han fortæller om livet som landsholdsspiller under DGUs vinger, hvad det har givet ham, og hvordan hans tilgang til golf har ændret sig i tiden under DGU.
Vi har også talt med Rasmus Højgaard, der taler om hvad landsholdstiden gav ham, og hvordan DGU har forberedt ham på livet som professionel.
Denne special er produceret af Qvortrup Media i samarbejde med www.titleist.eu, der er sponsor for DGUs landshold, www.golf.dk og www.golfexperten.dk, der har masser af fødselsdagstilbud i august og september.