I denne tredje julespecial taler vi med Arne Nielsson, der er coach og mentaltræner for adskillige golfspillere. Han er desuden 10-dobbelt verdensmester og OL-sølvvinder i roning, forfatter og foredragsholder.
I vores snak kommer vi vidt omkring. Vi taler om hvorfor den mentale balance er så vigtig i lige netop golf, Arne introducerer begrebet “frustrationstid”, og så taler vi om hvordan du kommer videre efter et møg-slag og hvordan du tackler “hade-hullet”.
Arne svarer desuden på spørgsmål fra os og fra lyttere, han taler om sit samarbejde med blandt andre Søren Kjeldsen og Joachim B. Hansen, og så slutter han af med at give et par gode råd som alle golfspillere kan bruge.
Golf Showets julespecials er produceret af Qvortrup Media i samarbejde med www.golfexperten.dk.