Niklas Nørgaard Møller fik sit største resultat siden han sikrede kortet til DP World Tour sidste år, og Nicolai Kristensen vandt på Challenge Touren. Vi har talt med begge danskerne om sidste uges præstationer, hvor Golf Showets egen udsendte spenderede et par dage på The Green Monster syd for Hamburg. Det kom der en masse billeder, video og interviews ud af, og du kan høre det bedste her i udsendelsen.
Vi runder desuden US Women’s Open, der fik en suveræn vinder, vi spiller nationalsang for Nicolai Kristensen og Nicolai Nøhr Madsen, der vandt på Nordic League, og så er der BREAKING NEWS om feltet til LIV Golfs første turnering i London, der pludselig fik tilført Phil Mickelson midt i vores vores optagelser.
Kære Golfshow
Tak for et rigtig godt og interesant program, der dækker golf globalt, men fra en Dansk vinkel.
Et par kommentarer til denne jeres sidste podcast:
1) Vi synes at I er lovlig negative på LIV. For det første er der brug for flere penge i golf, der triller “nedad” til nr. 300 og nr. 1.000 i verden. Den 300. bedste fodboldspiller tjener mange gange mere end den 300. bedste golfspiller i Verden. Det samme gælder i særdelehed for nr. 1.000 og nr. 3.000 i verden. For det andet, er der en slags usundt monopol for PGA. Monopoler er aldrig godt. Det er også rart at se noget andet end 4 dages hulspil, med cut efter 2 dage. Det må også være rart for spillerne at vide at de SKAL spille i 3 dage, hverken mere eller mindre. Holdkonkurrencen gør det jo også interessant for spillere på LIV, der er ude af den individuelle konkurrence, men stadig kan gøre noget godt for deres hold. Slutteligt kan man sige, at om man ser professionelle spille om penge på PGA tour’en eller på LIV er vel et fedt? Der var også engang da Masters ikke havde nogen historie, men var et nyt fænomen. Professionel golf var engang ildeset, og PRO’erne måtte ikke komme på mange baner. Verden og golf udvikler sig.
2) Det går godt for dansk golf. Men, hvad er grunden til at det ikke går så godt i toppen? Spillerne i top 200 rykker jo ikke fremad, men mestendels tilbage? Er konkurrencen for nem på DP World Tour og for svære på PGA? Uge efter uge, er der jo næsten 10x så mange præmiepenge på ugens PGA turnering end i den på DP World tour.
Endnu engang tak – fortsæt endelig det gode arbejde.
Min søn og jeg spiller golf i Mexico, hvor vi også bor. Zacharias spiller også nogle US KIds Golf turneringer her og i USA.
MVH
Zacharias & Jacob